|Log ind|Kontakt os|Sitemap

Hvad er Cider


Hvad er Cider?  

Ægte Cider er ren æblesaft gæret indtil saftens naturlige sukkerindhold er helt eller delvist konverteret til alkohol. Stærk cider kan være tappet sådan, ellers kan man blande mere ren saft i, så resultatet er en cider, der er lavere i alkohol og mindre tør. Populær cider, som Weston’s Stowford Press er blandet for ’easy drinking’ med en alkoholprocent tæt på almindelig ølstyrke.

Af typer findes der mange, fra det søde til det mellemsøde og fra det mellemtørre til det tørre. Der findes også økologisk, egetræsmodnet og årstidscider fra udvalgte æbletyper.


Hvad kan Cider bruges til?

I lavere alkoholstyrke er cider den foretrukne fritidsdrikkevare for voksne i Vest og Sydvest England og i dele af Frankrig. Det drikkes i samme mængde som øl eller vin. Herhjemme er Cider forvekslet med billige sodavandstyper, der har meget lidt med æbler at gøre. Det er meget misvisende, at ordet Cider bruges til sukkervandsprodukter.

Cider er en udmærket aperitif og også den ultimative terrassedrink. I tør form kan cider sagtens erstatte hvidvin og som sød variant kan den erstatte dessertvin. Den dyre, tørre Vintage cider er et fantastisk alternativ til champagne og i forhold til kvalitet har Cider mere kompleksitet og mindre syrlighed - og for mange giver denne form for cider mindre hovedpine end eksempelvis champagne.

Cider burde være førstevalg til mad, når retterne er svinekød, fjerkræ eller pasta. Prøv at skænke rigeligt i gryden, når saucen skal kokkereres - hvad enten det er saucen til kød, fisk eller fjerkræ eller frugtsaucen til desserten

 

Jeg kan ikke lide Cider!

Er du sikker på det? Var det ægte cider, du smagte, eller sodavand med Cider skrevet på etiketten? Måske var det ægte cider, og måske var den for sød eller for tør?

Man kan finde Cider både med eller uden brus, oftest med kulsyre i flasker og uden brus som Scrumpy (det Vestengelske navn for Cider, oftest uklart og ufiltreret cider).

Cider kan også blandes med juice, sirup eller lignede. Prøv det over en frugtcocktail eller som ingrediens til blandede drinks og cocktails.

 

Hvordan smager man Cider?

Start med en lille flaske  f.eks. Stowford Press Medium Dry. Derefter er det nemmere at finde frem til den type, man bedst kan lide, om man fortrækker det mere søde eller tørre.  Find også den alkoholstyrke du selv synes passer bedst til balancen mellem frugtens ’krop’ og mængden af tørhed i eftersmagen. Frem for alt, nyd cidermagerens kunst og naturens smag.